Artiklen gennemgår syv eksempler på falske eller misvisende billeder og videoer, der er blevet delt på sociale medier efter Ruslands invasion af Ukraine. Billederne stammer blandt andet fra gamle begivenheder, computerspil og en militærøvelse i 2016. Artiklen forklarer, hvordan desinformation kan bruges som våben, og opfordrer læserne til at tænke sig om, før de deler.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt faktatjek af falske billeder på sociale medier uden dansk partipolitisk vinkel. Ingen indikatorer peger på en politisk fløj.
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| RuslandAngribende stat | Angribende stat | Omtalt | −1negativ |
| AnonymousHackergruppe | Hackergruppe | Omtalt | −1negativ |
| NordkoreaStat |
| Stat |
| Omtalt |
| 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.