Behandlingssystemets håndtering af mennesker med dobbeltdiagnoser | Pressetjek
Behandlingssystemets håndtering af mennesker med dobbeltdiagnoser
Artiklen fortæller historien om Lasse Hessel, der i cirka 20 år var stofmisbruger og en del af bandemiljøet, og som har diagnoserne dyssocial personlighedsstruktur, ADD og PTSD. En seniorforsker forklarer, at det danske behandlingssystem har svært ved at håndtere mennesker med dobbeltdiagnoser, og Landsforeningen Sind foreslår en tidlig indsats efter "no wrong door"-princippet. Artiklen nævner også, at regeringen arbejder på en 10-års plan for psykiatrien.
Artiklen er en nøgtern case-historie om dobbeltdiagnoser med ekspert- og organisationskilder. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og kritikken af behandlingssystemet er faglig magtkritik uden fløj. Ingen indikatorer peger i en politisk retning.
Balance: Ikke relevantVinkel: Menneskelig interesseDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Lasse Hesseltidligere stofmisbruger og uddannet coach og mentor
tidligere stofmisbruger og uddannet coach og mentor
Hovedkilde
0neutral
Katrine Johansenseniorforsker
seniorforsker
Citeret
0neutral
Mia Kristina Hansennæstformand
næstformand
Citeret
0neutral
Ole Ryttovsygeplejefaglig direktør i Psykiatrien
sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien
Refereret
0neutral
Regeringenregering
regering
Omtalt
0neutral
Katrine Johansen, seniorforsker ved Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstaden, siger, at behandlingssystemet ikke er godt gearet til gruppen.
Ifølge en VIVE-rapport fra 2018 har omkring 40.000 mennesker i Danmark både en psykisk lidelse og et misbrug.
Landsforeningen Sind foreslår "no wrong door"-princippet, så borgere ikke sendes videre mellem instanser.
I Region Syddanmark er 22 kommuner gået sammen om behandling af dobbeltdiagnoser under aftalen "Sammen om Psykiatri".
Regeringen arbejder på en 10-års plan for psykiatrien, og der er afsat 600 millioner kroner årligt fra 2020.