Sammenligning af S, V og K's 2030-planer op til folketingsvalget | Pressetjek
Sammenligning af S, V og K's 2030-planer op til folketingsvalget
TV 2 sammenligner Venstres, Socialdemokratiets og Det Konservative Folkepartis 2030-planer for økonomien frem mod 2030 op til folketingsvalget 1. november. To økonomiprofessorer, Bo Sandemann Rasmussen og Michael Svarer, vurderer planerne på skat, offentlig sektor, arbejdsudbud og finansiering. Artiklen fremhæver både ligheder og forskelle mellem partierne.
Artiklen sammenligner de tre partiers 2030-planer nøgternt og lader to uafhængige økonomiprofessorer vurdere både styrker og svagheder ved hver plan. Ingen af partierne fremstilles systematisk bedre eller dårligere, og der er ingen skæve formuleringer i journalistens egne ord.
Balance: BalanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Det Konservative Folkeparti · kritikMen det vil øge uligheden, det skal der ikke herske tvivl om— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Det Konservative Folkeparti · kritikDet er ikke garanteret, at det er muligt at finde 18 milliarder kroner ved at effektivisere— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Det Konservative Folkeparti · rosUmiddelbart har Konservatives plan det største ambitionsniveau— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Socialdemokratiet · kritikder er tale om "hypotetiske hænder" og "fugle på taget"— Michael Svarer (en anden aktør)
Socialdemokratiet · rosSocialdemokratiet lader til at være det af partierne, der er mest bekymret for ting, der påvirker uligheden— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Venstre · kritikplanen er ikke "specielt blå"
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Venstre · Venstreparti med 2030-plan
parti med 2030-plan
Omtalt
0neutral
Socialdemokratiet · Socialdemokratietparti med 2030-plan
parti med 2030-plan
Omtalt
0neutral
— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Venstre · kritikBo Sandemann Rasmussen er dog i tvivl om, hvorvidt 15.000 personer vil være tilstrækkeligt— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Det Konservative Folkeparti · Det Konservative Folkepartiparti med 2030-plan
parti med 2030-plan
Omtalt
0neutral
Bo Sandemann Rasmussenøkonomiprofessor
økonomiprofessor
Hovedkilde
0neutral
Michael Svarertidligere overvismand og økonomiprofessor
tidligere overvismand og økonomiprofessor
Hovedkilde
0neutral
Kommunernes Landsforeninganalyse af medarbejderbehov
analyse af medarbejderbehov
Refereret
0neutral
Ældre Sagenorganisation
organisation
Refereret
0neutral
Dansk Industriorganisation
organisation
Refereret
0neutral
Venstres plan indeholder skattelettelser for 8,7 milliarder kroner og lægger ikke op til topskattelettelser.
De Konservative vil give skattelettelser til alle i arbejde, sænke elafgiften, afskaffe arveafgiften og arbejde for at afskaffe topskatten.
Socialdemokratiet har stillet forslag om skattelettelser for fire milliarder kroner om året via højere beskæftigelsesfradrag.
Ifølge en KL-analyse vil der i 2030 mangle 44.000 ekstra medarbejdere i den offentlige sektor, hvis velfærdsniveauet skal holdes.
De Konservative lægger op til effektiviseringer i den offentlige sektor for 18 milliarder kroner over otte år.
Socialdemokratiet vil have en årlig vækst i det offentlige forbrug på cirka 0,8 procent fra 2024 til 2030, hvilket ifølge partiet giver 5000 flere ansatte.
Venstre vil øge arbejdsudbuddet med 15.000 personer, De Konservative med 55.000 fuldtidspersoner, mens Socialdemokratiet peger på et potentiale på op til 40.000 personer.
De Konservative vil finansiere topskattelettelser ved blandt andet at fjerne Arne-pensionen, udfase efterlønnen og tilbagerulle en kontanthjælpsstigning.
Venstre vil afskaffe seniorjobordningen, tilbagerulle forhøjede ydelser i kontanthjælpsreformen og skære i antallet af SU-år.