Artiklen portrætterer den 19-årige Nanna Behmer, der selv er adopteret, og som mener, at børn bør have ret til at kende deres biologiske ophav. Hun kritiserer tvangsbortadoptioner, og hendes synspunkter bakkes op af Børns Vilkår og en professor i socialt arbejde. Artiklen er en del af dækningen omkring TV 2-dokumentaren 'Hvem skal være min mor og far?'.
Artiklen er en personlig historie, hvor Nanna Behmer og to eksperter kritiserer tvangsbortadoptioner, mens regeringens synspunkt kun nævnes kort uden at blive forsvaret. Der er ingen partipolitisk strid mellem danske partier i teksten, og kritikken rammer regeringen som magthaver uden at en bestemt fløj eller dens løsning får ret. Derfor ingen politisk hældning.
Balance: Overvejende ensidigVinkel: Menneskelig interesseDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Nanna Behmer19-årig, adopteret, HF-studerende
19-årig, adopteret, HF-studerende
Hovedkilde
+1positiv
RegeringenAfsender af Barnets Lov
Afsender af Barnets Lov
Omtalt
0neutral
Rasmus KjeldahlDirektør for Børns Vilkår
Direktør for Børns Vilkår
Citeret
0neutral
Inge BryderupProfessor i socialt arbejde
Professor i socialt arbejde
Citeret
0neutral
De biologiske forældre kan søge om samvær, men indtil videre har ingen fået lov.
Regeringen ønsker med Barnets Lov, at flere socialt udsatte børn bortadopteres uden forældrenes samtykke.
Nanna Behmer fik som 18-årig oplyst sin biologiske mors navn og fik kontakt til hende.
Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, mener, at Danmark bør bruge flere åbne adoptioner.
Professor Inge Bryderup mener, at kendskab til det biologiske ophav betyder meget for anbragte børn.