Rigsrevisionens årsberetning kritiserer Skatteministeriet for ulovlige renteopkrævninger | Pressetjek
Rigsrevisionens årsberetning kritiserer Skatteministeriet for ulovlige renteopkrævninger
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserer i årsberetningen for 2019 Skatteministeriets forvaltning af skatter og afgifter. Kritikken omfatter ulovlige renteopkrævninger på 4,5 milliarder kroner hos 42 virksomheder, tilbageholdt viden om sagen og manglende kontrol med it-systemerne. Den samlede offentlige gæld voksede i 2019 med 10,7 milliarder kroner til 130,2 milliarder kroner.
Artiklen refererer nøgternt Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af Skatteministeriet uden at tage partipolitisk stilling. Kritikken er myndighedskritik af et ministerium og rammer ikke en bestemt dansk fløj. Der er ingen indikatorer på politisk slagside.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Rapport eller undersøgelse0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Rigsrevisionenstatens revisionsmyndighed
statens revisionsmyndighed
Hovedkilde
0neutral
Statsrevisorernekontrollerende organ med politikere fra de seks største partier
kontrollerende organ med politikere fra de seks største partier
Citeret
0neutral
Skatteministeriet
kritiseret ministerium
kritiseret ministerium
Omtalt
−1negativ
Det er tredje år i træk, at Rigsrevisionens gennemgang af statsregnskabet er behæftet med usikkerhed på skatte- og afgiftsområdet.
42 virksomheder er over en årrække blevet opkrævet 4,5 milliarder kroner for meget i renter på et ulovligt grundlag.
Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet i et år har tilbageholdt viden om sagen om de ulovlige renteopkrævninger.
Rigsrevisionen vurderer, at der er forhøjet risiko for besvigelser på grund af utilstrækkelig kontrol med it-systemerne, men der er ikke fundet konkrete sager.
Skatteministeriet har efter 12 års vedvarende kritik stadig ikke systemer, der sikrer effektiv inddrivelse af skatter og afgifter.
Den samlede gæld til det offentlige voksede i 2019 med 10,7 milliarder kroner til 130,2 milliarder kroner, hvoraf 107,5 milliarder kroner skyldes privatpersoner.
Statsrevisorerne består af politikere fra de seks største partier.