66 folkeskoler modtager bekymringsbreve fra staten | Pressetjek
66 folkeskoler modtager bekymringsbreve fra staten
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt breve til 37 kommuner om, at 66 kommunale folkeskoler har bekymrende kvalitet. Brevene bygger på en ny ordning i folkeskoleloven og på data fra skoleåret 2021/2022. Kommuner, skoleledere og skolelederformanden kritiserer ordningen som unødvendig og som udtryk for mistillid, og undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at stille op til interview.
Artiklen er kritisk over for en ny statslig ordning, men kritikken kommer fra kommuner, skoleledere og skolelederformanden og retter sig mod myndigheden og ministeren som magthavere. Der er ingen dansk partipolitisk strid i sagen, og kritikken peger ikke på en bestemt fløj eller dens løsning. Derfor ingen politisk hældning, selv om ministeren ikke får plads til at svare.
Balance: Overvejende ensidigVinkel: KonfliktDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Styrelsen for Undervisning og Kvalitetstyrelse under Børne- og Undervisningsministeriet
I alt 66 kommunale folkeskoler har bekymrende kvalitet ifølge en aktindsigt, DR Nyheder har fået.
Ordningen med bekymringsbreve følger af en ændring af folkeskoleloven, der trådte i kraft 2. juni 2023.
Loven pålægger børne- og undervisningsministeren årligt at udarbejde en udviklingsliste over folkeskoler med behov for styrket opmærksomhed (paragraf 57, stk. 2).
Vurderingen bygger på tal fra skoleåret 2021/2022.
Løgstrup Skole i Viborg Kommune er blandt de 66 skoler og lå 0,1 karakterpoint under det ønskede gennemsnit i bundne prøver for 9. klasse.
Skoleleder Karsten Kloster kalder betegnelsen bekymrende kvalitet 'helt forkert' og 'lidt uretfærdig'.
Viceskolechef i Viborg Kommune Hans Jørgen Dam siger, at kommunen allerede er i gang, og at data er gamle.
Formand for landets skoleledere Claus Hjortdal mener, at den nye kvalitetssikring er unødvendig og et udtryk for mistillid til kommunerne.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at stille op til interview.