Artiklen beskriver, hvordan Danske Bank ifølge interne dokumenter og en lydoptagelse fra et medarbejdermøde i juni 2020 planlagde ikke at fortælle offentligheden om en sag, hvor banken i årevis havde opkrævet for meget gæld fra sårbare kunder. Inkassochefen sagde på mødet, at sagen ikke skulle ud til "Gud og hvermand", og bankens kommunikationsplan lagde op til ikke at være transparent. Forbrugerrådet Tænk kritiserer bankens manglende åbenhed, og bankens kommunikationsdirektør afviser, at man ville hemmeligholde sagen.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er kritisk journalistik over for en privat virksomhed, Danske Bank, og indeholder ingen dansk partipolitisk uenighed. Banken får plads til at svare gennem kommunikationsdirektøren, og der er ingen aktører med politisk placering, som journalistens valg kan gavne eller skade. Derfor ingen politisk hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Anders Wendelboeinkassochef i Danske Bank | inkassochef i Danske Bank | Omtalt |
| −2meget negativ |
| Danske Bankbank | bank | Hovedkilde | −2meget negativ |
| Morten Bruun Pedersenforbrugerøkonom | forbrugerøkonom | Citeret | 0neutral |
| Rob De Ridderunderdirektør i Danske Bank | underdirektør i Danske Bank | Omtalt | −1negativ |
| Kaare Larsentidligere inkassochef i Danske Bank | tidligere inkassochef i Danske Bank | Citeret | +1positiv |
| Karsten Dybvadbestyrelsesformand i Danske Bank | bestyrelsesformand i Danske Bank | Citeret | 0neutral |
| Kim Larsenkommunikationsdirektør i Danske Bank | kommunikationsdirektør i Danske Bank | Citeret | 0neutral |