Thalidomid-skandalen og dens konsekvenser for test af medicin på kvinder | Pressetjek
Thalidomid-skandalen og dens konsekvenser for test af medicin på kvinder
Artiklen fortæller historien om thalidomid-skandalen, hvor lægemidlet Neosedyn blev markedsført mod graviditetskvalme og førte til, at omkring 10.000 børn verdensover blev født med misdannelser. Den beskriver, hvordan stoffet blev opdaget af den tidligere topnazist Otto Ambros under arbejdet med modgift til saringas, og hvordan skandalen førte til strengere medicinregler og i en årrække til, at ny medicin stort set ikke blev testet på kvinder.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et historisk formidlingsstof om thalidomid-skandalen uden dansk partipolitisk strid. Der er ingen aktører med politisk placering, og de kritiserede aktører er et tysk firma, en nazistisk krigsforbryder og en dansk myndighed. Derfor ingen indikatorer og ingen politisk hældning.
Balance: Ikke relevantVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Chemie GrünenthalTysk medicinalfirma der markedsførte thalidomid
Tysk medicinalfirma der markedsførte thalidomid
Omtalt
−2meget negativ
Otto AmbrosTysk kemiker og topnazist, opdager af thalidomid
Tysk kemiker og topnazist, opdager af thalidomid
Omtalt
−2meget negativ
Birthe Wilke
Sangerinde der fødte et thalidomid-barn
Sangerinde der fødte et thalidomid-barn
Omtalt
0neutral
Kim BrøsenProfessor i farmakologi
Professor i farmakologi
Citeret
0neutral
Jesper HallasProfessor og forsker i bivirkninger
Professor og forsker i bivirkninger
Citeret
0neutral
SundhedsstyrelsenDansk myndighed der trak medicinen af markedet
Dansk myndighed der trak medicinen af markedet
Omtalt
−1negativ
Otto Ambros blev i 1948 ved Nürnberg-processen dømt til otte års fængsel for massemord og slaveri, men blev løsladt efter fire år.
I 1956 blev Otto Ambros ansat af Chemie Grünenthal, og samme år blev det første thalidomid-barn født i Tyskland.
Sundhedsstyrelsen trak medicinen af markedet i Danmark i december 1961, men underrettede kun lægerne.
Sangerinden Birthe Wilke fødte i 1963 en søn med misdannelser efter at have taget thalidomid mod morgenkvalme.
Der blev født omkring 20 thalidomid-børn i Danmark, 150 i Sverige og 8000 i Tyskland.
Efter skandalen indførte Danmark og det meste af Europa krav om indberetning af bivirkninger og strikse godkendelsesprocedurer for ny medicin.
Først i 1990'erne begyndte myndighederne at kræve, at medicin også testes på kvinder.
Professor Kim Brøsen og professor Jesper Hallas fra Syddansk Universitet forklarer, at frygten for fosterskader førte til, at ny medicin stort set ikke blev testet på kvinder.
Ny amerikansk forskning viser, at kvinder får dobbelt så mange bivirkninger som mænd ved en lang række medicintyper.