Artiklen handler om en svensk undersøgelse fra Stockholm Universitet og Linköping Universitet om, hvordan nytårsforsætter formuleres. Ifølge undersøgelsen har lidt over halvdelen af de 1.066 deltagere holdt deres forsæt, og cirka 59 procent af dem havde formuleret det som noget, de ville opnå. Sundheds- og erhvervspsykolog Ebbe Lavendt forklarer, hvorfor positive formuleringer virker bedre.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt referat af en svensk undersøgelse om nytårsforsætter og indeholder ingen dansk partipolitisk uenighed. Der er ingen indikatorer på politisk slagside, og emnet er ikke politisk.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Ebbe Lavendtsundheds- og erhvervspsykolog | sundheds- og erhvervspsykolog | Hovedkilde | 0neutral |
| Stockholm Universitetforskningsinstitution bag undersøgelsen | forskningsinstitution bag undersøgelsen | Refereret | 0neutral |
| Linköping Universitetforskningsinstitution bag undersøgelsen |
| forskningsinstitution bag undersøgelsen |
| Refereret |
| 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.