DR3. apr. 2026TeknologiAllan Nisgaard

Oversigt over store månebedrifter siden Apollo 11 i 1969

Artiklen er en liste over store bedrifter på Månen siden Apollo 11 i 1969, fra stenprøver og golfslag til opdagelsen af vand og kinesiske landinger på Månens bagside. Den er bygget op om astrofysiker Christina Toldbos forklaringer og indeholder faktabokse om den aktuelle Artemis 2-mission, hvor fire astronauter er på vej mod Månen.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ikke politisk

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt, populærvidenskabeligt referat af måneforskningens historie uden dansk partipolitisk strid. Der er ingen journalistiske valg, der peger på en politisk fløj.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: Løsning og fremskridtDagsorden: Begivenhed eller ulykke

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Christina Toldbo · Rundetaarns Observatorium	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
NASA · NASA	Myndighed	–	Omtalt
ESA · Den Europæiske Rumfartsorganisation	Myndighed	–	Omtalt
ISRO · Indiens nationale rumfartsorganisation	Myndighed	–	Omtalt
Kina	Udenlandsk stat	–	Omtalt

Fakta i artiklen

Apollo 11 landede på Månen i 1969 med astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin.
Under seks Apollo-missioner fra 1969 til 1972 gik 12 mennesker på Månen og bragte 382 kilogram sten og prøver til Jorden.
Geologisk Museum genopdagede i 2012 et månestensfragment, som Danmark fik i gave af præsident Richard Nixon.
Astronaut Alan Shepard slog golfkugler på Månen under Apollo 14 i 1971 med en hjemmebygget golfkølle.
Astronaut Stuart Roosa havde frø med på Apollo 14, som senere blev plantet på Jorden som "månetræer".
Indiens satellit Chandrayaan-1 blev sendt op i 2008 og var blandt de første til at se vandforekomster i kratere ved Månens sydpol; NASA's LCROSS bekræftede opdagelsen.
Kinas Chang'e-4 landede i 2019 i Von Kármán-krateret på Månens bagside, og Chang'e-6 tog i 2024 de første prøver fra bagsiden.
NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter har siden 2009 kortlagt Månens overflade i høj detaljeringsgrad.
Fire astronauter, tre amerikanske og en canadisk, er på vej mod Månen på Artemis 2-missionen, som varer 10 dage og skal flyve forbi Månens bagside.
ESA gav sidste år grønt lys til den danske månemission Máni, som skal kortlægge områder ved Månens sydpol.

Oversigt over store månebedrifter siden Apollo 11 i 1969

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Christina Toldbo · Rundetaarns Observatorium

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

NASA · NASA

Myndighed

–

Omtalt

ESA · Den Europæiske Rumfartsorganisation

Myndighed

–

Omtalt

ISRO · Indiens nationale rumfartsorganisation

Myndighed

–

Omtalt

Kina

Udenlandsk stat

–

Omtalt

Fakta i artiklen

Apollo 11 landede på Månen i 1969 med astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin.

Under seks Apollo-missioner fra 1969 til 1972 gik 12 mennesker på Månen og bragte 382 kilogram sten og prøver til Jorden.

Geologisk Museum genopdagede i 2012 et månestensfragment, som Danmark fik i gave af præsident Richard Nixon.

Astronaut Alan Shepard slog golfkugler på Månen under Apollo 14 i 1971 med en hjemmebygget golfkølle.

Astronaut Stuart Roosa havde frø med på Apollo 14, som senere blev plantet på Jorden som "månetræer".

Indiens satellit Chandrayaan-1 blev sendt op i 2008 og var blandt de første til at se vandforekomster i kratere ved Månens sydpol; NASA's LCROSS bekræftede opdagelsen.

Kinas Chang'e-4 landede i 2019 i Von Kármán-krateret på Månens bagside, og Chang'e-6 tog i 2024 de første prøver fra bagsiden.

NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter har siden 2009 kortlagt Månens overflade i høj detaljeringsgrad.

Fire astronauter, tre amerikanske og en canadisk, er på vej mod Månen på Artemis 2-missionen, som varer 10 dage og skal flyve forbi Månens bagside.

ESA gav sidste år grønt lys til den danske månemission Máni, som skal kortlægge områder ved Månens sydpol.