DR12. jan. 2026Klima

Forsyninger har brugt over en halv milliard på CCS-udbud og trækker sig

DR beskriver, at danske affaldsforbrændinger og offentligt ejede forsyningsselskaber har brugt over en halv milliard kroner på at forberede tilbud på statens 28 milliarder kroner store CCS-pulje, men nu har trukket sig på grund af økonomiske risici. En professor i økonomistyring undrer sig over forbruget, mens en senioranalytiker i Concito anser CO2-fangst som nødvendig og beløbet som håndterbart. Klimaminister Lars Aagaard (M) vil ikke stille op til interview, men kalder teknologien afgørende i et skriftligt svar.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Mellem

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er kritisk journalistik over for regeringens og Folketingets udformning af CCS-udbuddet, men kritikken kommer fra en ekspert og en tænketank og rammer en magthaver på tværs af blokke. Der er ingen dansk partipolitisk strid i teksten, og den ene indikator er ren magtkritik af ministeren, som heller ikke får lov at svare på interview. Derfor ingen politisk hældning.

Balance: Overvejende balanceret0 gyldige tegnVinkel: Økonomiske konsekvenserDagsorden: Mediets egen afdækning

Det, der mangler

En forklaring fra regeringen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på, hvorfor udbuddet er designet med så store ansøgningsomkostninger, og hvorfor fristen er udsat.

Beviset: tegn på hældning

KildevalgJournalistens ordLars Aagaard fremstår dårligereForkastet af koden
“Klimaminister Lars Aagaard (M) stiller ikke op til interview og vil således ikke svare på, om han vil ændre måden, de bruger penge på CO2-fangst.”
Journalisten fremhæver, at ministeren ikke vil stille op til interview, hvilket stiller ham negativt.
Grund: aktør uden rød/blå placering

Hvem kritiserer hvem

Kritik af Moderaterne
“Klimaminister Lars Aagaard (M) stiller ikke op til interview og vil således ikke svare på, om han vil ændre måden, de bruger penge på CO2-fangst.”
journalistenJournalisten

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Per Nikolaj Bukh · Aalborg Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Hofor · Hofor	Erhverv	–	Omtalt
Fjernvarme Fyn · Fjernvarme Fyn	Erhverv	–	Omtalt
Argo · Argo	Erhverv	–	Omtalt
Energnist Esbjerg · Energnist Esbjerg	Erhverv	–	Omtalt
Affaldplus · Affaldplus	Erhverv	–	Omtalt
Arc · Arc	Erhverv	–	Omtalt

Fakta i artiklen

Staten vil uddele 28 milliarder kroner over 15 år til CO2-fangst- og lagringsprojekter (CCS).
Seks forsyningsvirksomheder har oplyst til DR, at de tilsammen har brugt mere end en halv milliard kroner på at forberede tilbud på puljen.
Hofor har brugt 202 millioner kroner, hvoraf 179 millioner er gået til konsulenter.
Fjernvarme Fyn har brugt 165 millioner kroner, Argo 61 millioner, Energnist Esbjerg 58 millioner, Affaldplus 12 millioner og Arc 7 millioner kroner.
Vestforbrænding hemmeligholder sit beløb af konkurrencehensyn, og Kredsløb i Aarhus mangler at opgøre det endelige beløb.
Alle ansøgere undtagen Aalborg Portland har trukket sig fra udbuddet på grund af økonomiske risici.
Aalborg Portland udleder omkring 1,5 millioner ton CO2 årligt, og puljen skal reducere udledningen med 2,3 millioner ton CO2 i 2030.
Fristen for CCS-puljen er udsat til 27. januar.
Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet kalder det 'en smule rystende', hvis ansøgningsarbejdet ikke bliver til noget, og mener, at pengene kunne have sænket varmeregningen.
Senioranalytiker Tobias Johan Sørensen fra Concito mener, at CO2-fangst er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning, og at en halv milliard ikke er et stort beløb i forhold til de 28 milliarder.
Klimaminister Lars Aagaard (M) stiller ikke op til interview, men kalder i et skriftligt svar teknologien 'helt afgørende' for klimaneutralitet i 2045.

Forsyninger har brugt over en halv milliard på CCS-udbud og trækker sig

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Beviset: tegn på hældning

KildevalgJournalistens ordLars Aagaard fremstår dårligereForkastet af koden

“Klimaminister Lars Aagaard (M) stiller ikke op til interview og vil således ikke svare på, om han vil ændre måden, de bruger penge på CO2-fangst.”

Journalisten fremhæver, at ministeren ikke vil stille op til interview, hvilket stiller ham negativt.

Grund: aktør uden rød/blå placering

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Per Nikolaj Bukh · Aalborg Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Hofor · Hofor	Erhverv	–	Omtalt
Fjernvarme Fyn · Fjernvarme Fyn	Erhverv	–	Omtalt
Argo · Argo	Erhverv	–	Omtalt
Energnist Esbjerg · Energnist Esbjerg	Erhverv	–	Omtalt
Affaldplus · Affaldplus	Erhverv	–	Omtalt
Arc · Arc	Erhverv	–	Omtalt

Fakta i artiklen

Staten vil uddele 28 milliarder kroner over 15 år til CO2-fangst- og lagringsprojekter (CCS).

Seks forsyningsvirksomheder har oplyst til DR, at de tilsammen har brugt mere end en halv milliard kroner på at forberede tilbud på puljen.

Hofor har brugt 202 millioner kroner, hvoraf 179 millioner er gået til konsulenter.

Fjernvarme Fyn har brugt 165 millioner kroner, Argo 61 millioner, Energnist Esbjerg 58 millioner, Affaldplus 12 millioner og Arc 7 millioner kroner.

Vestforbrænding hemmeligholder sit beløb af konkurrencehensyn, og Kredsløb i Aarhus mangler at opgøre det endelige beløb.

Alle ansøgere undtagen Aalborg Portland har trukket sig fra udbuddet på grund af økonomiske risici.

Aalborg Portland udleder omkring 1,5 millioner ton CO2 årligt, og puljen skal reducere udledningen med 2,3 millioner ton CO2 i 2030.

Fristen for CCS-puljen er udsat til 27. januar.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet kalder det 'en smule rystende', hvis ansøgningsarbejdet ikke bliver til noget, og mener, at pengene kunne have sænket varmeregningen.

Senioranalytiker Tobias Johan Sørensen fra Concito mener, at CO2-fangst er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning, og at en halv milliard ikke er et stort beløb i forhold til de 28 milliarder.

Klimaminister Lars Aagaard (M) stiller ikke op til interview, men kalder i et skriftligt svar teknologien 'helt afgørende' for klimaneutralitet i 2045.