DR17. feb. 2026PolitikLærke Bøgeholt Baltsen, Jonas Foldager

Otte år efter aftalen er kun fire af 17 amerikanske militærbaser i Grønland ryddet op

Artiklen handler om, at kun fire ud af 17 tidligere amerikanske militærbaser i Grønland er ryddet op, otte år efter at Danmark indgik en politisk aftale om oprydningen. En redegørelse fra Miljøministeriet viser, at oprydningen ved seks baser ikke er begyndt, og miljøminister Magnus Heunicke kan ikke sige, hvornår arbejdet er færdigt. Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz kritiserer, at opgaven ikke er prioriteret tilstrækkeligt.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er kritisk journalistik over for miljøministerens oprydningsindsats, men kritikken kommer fra en grønlandsk politiker og en videnskabelig artikel, og ministeren får plads til at svare. Der er ingen dansk partipolitisk strid, og hverken venstre- eller højrefløjen får ret.

Balance: Balanceret0 gyldige tegnVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Aaja Chemnitz · Inuit Ataqatigiit	Politiker	Inuit Ataqatigiit	Hovedkilde	0
Magnus Heunicke · Miljøministeriet	Minister eller regering	Socialdemokratiet	Hovedkilde	−1
Miljøministeriet · Miljøministeriet	Myndighed	–	Refereret	0
USA	Udenlandsk stat	–	Omtalt	−1
Kristian Hvidtfeldt · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Refereret	0

Fakta i artiklen

Danmark indgik for otte år siden en politisk aftale om at rydde op efter 17 tidligere amerikanske militærbaser i Grønland.
I 2018 afsatte den daværende regering 180 millioner kroner til oprydningen, som skulle tage seks år.
Kun fire ud af de 17 baser er ryddet helt op, og ved seks baser er oprydningen ikke begyndt.
Oplysningerne stammer fra en redegørelse fra Miljøministeriet, som P1 Morgen har fået.
Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) kalder det ikke godt nok og mener, at opgaven ikke er prioriteret tilstrækkeligt.
Miljøminister Magnus Heunicke siger, at arbejdet tager længere tid på grund af vejrforhold og ikke skyldes politisk modvilje.
En evaluering fra Miljøministeriet i 2023 angiver, at opgaven har været mere kompliceret og langvarig end forventet, og at vejr, covid-19, ejerforhold og kulturmyndigheder har forsinket processen.
Ifølge en artikel i Nature Communications fra 2023 udgør de forladte anlæg en alvorlig miljøtrussel, når permafrosten forsvinder.
Baserne stammer fra Anden Verdenskrig og blev oprettet af USA med dansk accept; aftalen omfatter ikke baser, der stadig er i brug, som Thulebasen.

Otte år efter aftalen er kun fire af 17 amerikanske militærbaser i Grønland ryddet op

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Aaja Chemnitz · Inuit Ataqatigiit	Politiker	Inuit Ataqatigiit	Hovedkilde	0
Magnus Heunicke · Miljøministeriet	Minister eller regering	Socialdemokratiet	Hovedkilde	−1
Miljøministeriet · Miljøministeriet	Myndighed	–	Refereret	0
USA	Udenlandsk stat	–	Omtalt	−1
Kristian Hvidtfeldt · Aarhus Universitet	Ekspert eller forsker	–	Refereret	0

Fakta i artiklen

Danmark indgik for otte år siden en politisk aftale om at rydde op efter 17 tidligere amerikanske militærbaser i Grønland.

I 2018 afsatte den daværende regering 180 millioner kroner til oprydningen, som skulle tage seks år.

Kun fire ud af de 17 baser er ryddet helt op, og ved seks baser er oprydningen ikke begyndt.

Oplysningerne stammer fra en redegørelse fra Miljøministeriet, som P1 Morgen har fået.

Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) kalder det ikke godt nok og mener, at opgaven ikke er prioriteret tilstrækkeligt.

Miljøminister Magnus Heunicke siger, at arbejdet tager længere tid på grund af vejrforhold og ikke skyldes politisk modvilje.

En evaluering fra Miljøministeriet i 2023 angiver, at opgaven har været mere kompliceret og langvarig end forventet, og at vejr, covid-19, ejerforhold og kulturmyndigheder har forsinket processen.

Ifølge en artikel i Nature Communications fra 2023 udgør de forladte anlæg en alvorlig miljøtrussel, når permafrosten forsvinder.

Baserne stammer fra Anden Verdenskrig og blev oprettet af USA med dansk accept; aftalen omfatter ikke baser, der stadig er i brug, som Thulebasen.