Kritik af regeringens skøn for udgifterne til tidlig pension | Pressetjek
Kritik af regeringens skøn for udgifterne til tidlig pension
Detektor gennemgår regeringens udspil om ret til tidlig pension, der bygger på et skøn om, at seks ud af ti vil benytte ordningen. Flere økonomer kritiserer skønnet og henvisningen til efterlønnens erfaringer, mens Cepos' beregning viser, at 1.000 ekstra tilbagetrækninger kan koste cirka 300 millioner kroner. Socialdemokratiets Jesper Petersen anerkender usikkerheden, men afviser, at der er noget at komme efter.
Artiklen er kritisk journalistik, der gransker regeringens skøn for udgifterne til tidlig pension. Kritikken kommer fra økonomer og Cepos, men Socialdemokratiet får plads til at svare gennem Jesper Petersen, og Finansministeriets modargument er med. Der er ingen skæv kildevalg eller ladede journalistord, der peger på en fløj.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: Ansvar og skyldDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · kritikHenvisningen til erfaringerne fra efterlønnen er ikke voldsomt overbevisende— Bo Sandemann Rasmussen (en anden aktør)
Socialdemokratiet · kritikJeg mener ikke, at efterlønsordningen er den rette at sammenligne med— Bent Greve (en anden aktør)
Socialdemokratiet · kritikBeregningerne viser, at udspillet kan blive dyrere end det, regeringen budgetterer med— Mads Lundby Hansen (en anden aktør)
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Skønnet forudsætter, at omkring 22.000 helårspersoner benytter retten i 2022, heraf 6.000 fra beskæftigelse, svarende til seks ud af ti.
I 2025 ventes 25.000 personer at benytte ordningen, hvoraf 10.000 kommer fra beskæftigelse.
Regeringen skriver i udspillet, at antallet af brugere er behæftet med usikkerhed.
Cepos' beregning viser, at 1.000 flere fra beskæftigelse til tidlig pension koster cirka 300 millioner kroner ekstra.
Finansministeriet oplyser, at der ikke er lavet detaljerede modelberegninger med en alternativ udnyttelsesgrad, men et groft skøn viser også cirka 300 millioner kroner pr. 1.000 ekstra.
Ved otte ud af ti i 2025 vil ordningen koste omkring fire milliarder kroner ifølge beregningen.
Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, opfordrer til beregninger på andre antagelser og kalder henvisningen til efterlønnen problematisk.
Professor Bent Greve, Roskilde Universitet, mener ikke, efterlønsordningen er den rette at sammenligne med.
Efterlønnen blev vedtaget i 1978, og i 1979 overgik omkring 40.000 personer, cirka det dobbelte af det ventede.
Jesper Petersen (S) anerkender, at skønnet er usikkert, men mener ikke, der er noget at komme efter.