DR29. okt. 2026HistorieJulie Würtz

Den hemmelige "skuffelov" bag beredskabsloven fra 1959

Artiklen fortæller om den såkaldte "skuffelov", en hemmelig og vidtgående beredskabslov, som lå bag den officielle beredskabslov fra 1959, men aldrig blev behandlet i Folketinget. Historiker Bodil Frandsen forklarer, hvordan loven kunne give staten magt til at beslaglægge køretøjer, pålægge arbejde og forbyde forsamlinger under Den Kolde Krig. Hun sammenligner med nutidens trusselsbillede og efterlyser, at beredskab tænkes ind fra starten.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et historisk formidlingsstof bygget på én eksperts forklaringer og indeholder ingen dansk partipolitisk strid. Regeringens høringsforslag nævnes nøgternt uden vurdering, og der er ingen indikatorer i journalistens egne valg.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Mediets egen afdækning

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Bodil Frandsen · Nordjyske Museer	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
Regeringen	Minister eller regering	–	Refereret	0

Fakta i artiklen

I 1959 vedtog Folketinget en beredskabslov, og samtidig eksisterede en hemmelig, mere vidtgående "skuffelov", som aldrig blev drøftet i Folketinget.
"Skuffeloven" skulle gøre det muligt for regeringen og embedsmænd at styre Danmark fra atombunkeren Regan Vest i Nordjylland, hvis Folketinget ikke kunne samles.
Lovens fulde indhold er aldrig blevet offentliggjort; historiker Bodil Frandsen har set den som del af sin forskning.
Loven gav blandt andet mulighed for at forbyde forsamlinger og tvangspålægge folk særligt arbejde.
Ejere af vogn- og entreprenørfirmaer kunne få udstyr beslaglagt eller blive pålagt bestemte arbejdsopgaver.
Også kvinder kunne blive pålagt lynkurser og arbejde, og nægtelse kunne straffes.
I 1992 blev de eksisterende beredskabs- og civilforsvarslove lagt sammen til den nuværende beredskabslov.
I februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring om at styrke det operative beredskab, så ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ved særlige hændelser kan overtage den strategiske kommando over redningsberedskabet.
Bodil Frandsen er historiker, museumsinspektør og ph.d. ved Nordjyske Museer og medvirker i DR's dramadokumentarserie 'En hemmelighed under jorden'.

Den hemmelige "skuffelov" bag beredskabsloven fra 1959

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Bodil Frandsen · Nordjyske Museer

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

Regeringen

Minister eller regering

–

Refereret

Fakta i artiklen

I 1959 vedtog Folketinget en beredskabslov, og samtidig eksisterede en hemmelig, mere vidtgående "skuffelov", som aldrig blev drøftet i Folketinget.

"Skuffeloven" skulle gøre det muligt for regeringen og embedsmænd at styre Danmark fra atombunkeren Regan Vest i Nordjylland, hvis Folketinget ikke kunne samles.

Lovens fulde indhold er aldrig blevet offentliggjort; historiker Bodil Frandsen har set den som del af sin forskning.

Loven gav blandt andet mulighed for at forbyde forsamlinger og tvangspålægge folk særligt arbejde.

Ejere af vogn- og entreprenørfirmaer kunne få udstyr beslaglagt eller blive pålagt bestemte arbejdsopgaver.

Også kvinder kunne blive pålagt lynkurser og arbejde, og nægtelse kunne straffes.

I 1992 blev de eksisterende beredskabs- og civilforsvarslove lagt sammen til den nuværende beredskabslov.

I februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring om at styrke det operative beredskab, så ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ved særlige hændelser kan overtage den strategiske kommando over redningsberedskabet.

Bodil Frandsen er historiker, museumsinspektør og ph.d. ved Nordjyske Museer og medvirker i DR's dramadokumentarserie 'En hemmelighed under jorden'.