DR22. jan. 2020BornholmLene Jensen, Lis Eilsøe

Ny forskning fra Det Danske Pindsvineprojekt om indavl og tandsundhed hos danske pindsvin

Artiklen refererer ny forskning fra Det Danske Pindsvineprojekt, der bygger på undersøgelser af 697 døde pindsvin indsamlet af frivillige. Danske pindsvin er mere indavlede end andre europæiske pindsvin på grund af geografisk isolation, og forskerne ser også tegn på slidte og dårlige tænder, især på Bornholm. Artiklen afsluttes med en præcisering fra forskeren om, at konsekvenserne endnu ikke kan konkluderes, og at tandoplysningerne bygger på prøver fra fem pindsvin.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ikke politisk

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt referat af en forskningsundersøgelse om pindsvin og indeholder ingen dansk partipolitisk uenighed. Der er ingen journalistiske valg, der fremstiller en politisk aktør bedre eller dårligere.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt	Fremstilling
Sophie Lund Rasmussen · Syddansk Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde	0
Det Danske Pindsvineprojekt · Det Danske Pindsvineprojekt	Andet	–	Omtalt	0

Fakta i artiklen

Det Danske Pindsvineprojekt bygger på undersøgelser af 697 døde pindsvin indsamlet af frivillige i hele Danmark.
Forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Oxford Universitet, Københavns Universitet og Naturama deltager i projektet.
Danske pindsvin er mere indavlede end andre europæiske pindsvin, fordi Danmark er et ørige og landskabet er opdelt af veje.
Der er seks genetisk adskilte pindsvinebestande i Danmark: nord og syd for Limfjorden, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Pindsvinene bliver i gennemsnit 1,82 år gamle i Danmark, lidt ældre på Bornholm.
Det ældste pindsvin i undersøgelsen er 16 år, hvilket er en verdensrekord.
Pindsvinene får generelt tidligt slidte og dårlige tænder, især bestanden på Bornholm.
Projektleder Sophie Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet siger, at de dårlige tænder kan skyldes indavl, men at det ikke er sikkert.
Forskeren har efterfølgende præciseret, at det ikke er muligt at konkludere, hvilke konsekvenser indavl og tandsundhed har, og at tandoplysningerne bygger på prøver fra fem pindsvin.
Pindsvineundersøgelserne fortsætter mindst fire år endnu, hvis forskerne skaffer de nødvendige midler.

Ny forskning fra Det Danske Pindsvineprojekt om indavl og tandsundhed hos danske pindsvin

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Sophie Lund Rasmussen · Syddansk Universitet

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

Det Danske Pindsvineprojekt · Det Danske Pindsvineprojekt

Andet

–

Omtalt

Fakta i artiklen

Det Danske Pindsvineprojekt bygger på undersøgelser af 697 døde pindsvin indsamlet af frivillige i hele Danmark.

Forskere fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Oxford Universitet, Københavns Universitet og Naturama deltager i projektet.

Danske pindsvin er mere indavlede end andre europæiske pindsvin, fordi Danmark er et ørige og landskabet er opdelt af veje.

Der er seks genetisk adskilte pindsvinebestande i Danmark: nord og syd for Limfjorden, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Pindsvinene bliver i gennemsnit 1,82 år gamle i Danmark, lidt ældre på Bornholm.

Det ældste pindsvin i undersøgelsen er 16 år, hvilket er en verdensrekord.

Pindsvinene får generelt tidligt slidte og dårlige tænder, især bestanden på Bornholm.

Projektleder Sophie Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet siger, at de dårlige tænder kan skyldes indavl, men at det ikke er sikkert.

Forskeren har efterfølgende præciseret, at det ikke er muligt at konkludere, hvilke konsekvenser indavl og tandsundhed har, og at tandoplysningerne bygger på prøver fra fem pindsvin.

Pindsvineundersøgelserne fortsætter mindst fire år endnu, hvis forskerne skaffer de nødvendige midler.