Overblik over sagsgangen ved anbringelse og tvangsadoption efter Mette Frederiksens nytårstale | Pressetjek
Overblik over sagsgangen ved anbringelse og tvangsadoption efter Mette Frederiksens nytårstale
Artiklen er et overblik over, hvordan sager om anbringelse og tvangsadoption foregår i Danmark, fra kommunen får en underretning, til et barn eventuelt bortadopteres. Baggrunden er statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun varslede, at flere udsatte børn skal bortadopteres. Socialrådgiver Sisi Ploug Pedersen forklarer sagsgangen trin for trin.
DR·2. jan. 2020·Emil EllerLæs artiklen hos DR ↗Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.
DommenSikkerhed: Høj
Ingen hældning
DRs snit: 0
← gavner venstre0gavner højre →
Artiklen er et forklarende overblik over sagsgangen ved anbringelse og tvangsadoption og refererer statsministerens udmelding neutralt. Der er ingen partipolitisk strid i teksten og ingen vurderende journalistiske valg, der peger på en fløj.
Balance: Ikke relevantVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Sisi Ploug Pedersensocialrådgiver og formand for faggruppen børn, unge og familier
socialrådgiver og formand for faggruppen børn, unge og familier
Hovedkilde
0neutral
Social- og Indenrigsministerietministerium
ministerium
Refereret
0neutral
Ankestyrelsenklagemyndighed
klagemyndighed
Omtalt
0neutral
Beslutninger om tvangsadoption træffes først i børn- og ungeudvalget og derefter i Ankestyrelsen, og afgørelsen kan ankes til domstolene.
35 børn er blevet tvangsadopteret siden 2015, og det tal vil Mette Frederiksen have op ifølge Statsministeriet.
I 68 procent af tvangsfjernelserne af børn under 16 år har der ifølge Social- og Indenrigsministeriet været et forløb med andre foranstaltninger forinden.