Regeringens udspil mod fremmedkrigere og terrordømte | Pressetjek
Regeringens udspil mod fremmedkrigere og terrordømte
Artiklen refererer S-regeringens nye udspil mod fremmedkrigere og terrordømte, som blev præsenteret på et pressemøde. Støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten kritiserer især, at politiet uden retskendelse skal kunne gå ind i hjem og tjekke computere, mens justitsminister Nick Hækkerup afviser kritikken.
Artiklen refererer regeringens udspil nøgternt og giver både støttepartiernes kritik og justitsministerens afvisning plads. Der er ingen skæve formuleringer eller manglende modspil i journalistens egne ord.
Balance: BalanceretVinkel: KonfliktDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · kritikDet synes jeg er at skære i retsstatens principper, og her synes jeg faktisk, at regeringen går for vidt.— Karina Lorentzen (et andet parti)
Socialdemokratiet · kritikDet er et lille skridt i retning af en politistat, hvor man kan tilegne sig adgang til borgeres hjem og computere uden en retskendelse.— Kristian Heegaard (et andet parti)
Socialdemokratiet · kritikJeg synes, at det virker meget, meget bekymrende, det regeringen lægger op til.— Rosa Lund (et andet parti)
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Regeringen · SocialdemokratietS-regeringen
S-regeringen
Hovedkilde
0neutral
Nick Hækkerup · SocialdemokratietJustitsminister
Justitsminister
Citeret
0neutral
Karina Lorentzen · SF – Socialistisk FolkepartiRetsordfører
Retsordfører
Citeret
0neutral
Kristian Heegaard · Radikale VenstreRetsordfører
Retsordfører
Citeret
0neutral
Rosa Lund · EnhedslistenRetsordfører
Retsordfører
Citeret
0neutral
Politiet skal uden retskendelse kunne gå ind i folks hjem og tjekke computere for at kontrollere kontaktforbud.
Regeringen vil forhøje strafferammerne i terrorbestemmelser med som udgangspunkt to år og hæve strafniveauet med omkring det halve.
Strafniveauet for at slutte sig til en fjendtlig væbnet styrke skal hæves fra 3-5 år til 6-10 års fængsel.
SF's retsordfører Karina Lorentzen siger, at tiltagene skærer i retsstatens principper.
Radikales retsordfører Kristian Heegaard kalder det et lille skridt mod en politistat.
Enhedslistens retsordfører Rosa Lund kalder tiltagene meget bekymrende og henviser til bandepakken.
Justitsminister Nick Hækkerup afviser kritikken og kalder det sludder, at man bevæger sig mod en politistat.
Siden 2014 har der været 15 terrorsager, hvor 23 personer er idømt fængselsstraf, ifølge Justitsministeriet.
Tre fremmedkrigere har fået frataget deres danske statsborgerskab efter en vedtaget hastelov.