DR18. nov. 2025KlimaAllan Nisgaard, Karen Hjulmand

FN-rapport om metanudledninger offentliggjort på COP30

Artiklen refererer en ny FN-rapport om metanudledninger, offentliggjort under klimatopmødet COP30 i Brasilien. Rapporten viser, at de globale metanudledninger stadig stiger, men mindre end uden COP26-aftalen om 30 procents reduktion inden 2030. To danske forskere forklarer metans klimaeffekt og peger på landbrug, affald og olie- og gasindustrien som de store kilder.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ikke politisk

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen er et nøgternt referat af en FN-rapport og to forskeres forklaringer om metanudledninger. Der indgår ingen dansk partipolitisk strid, og hverken regeringen eller partier fremstilles positivt eller negativt i journalistens egne ord. Rubrikken er tilspidset, men understøttes af rapportens konklusioner.

Balance: Ikke relevant0 gyldige tegnVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Rapport eller undersøgelse

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Sebastian Mernild · Syddansk Universitet	Ekspert eller forsker	–	Citeret
Jesper Riis Christiansen · Københavns Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
FN · Forenede Nationer	Myndighed	–	Refereret
EU · Den Europæiske Union	Myndighed	–	Refereret

Fakta i artiklen

Metan har en opvarmningseffekt, der er omkring 80 gange kraftigere end CO2 over en 20-årig periode.
Metan vurderes at stå for omkring en tredjedel af den globale opvarmning.
På COP26 i Glasgow i 2021 blev verdens ledere enige om at reducere metanudledningerne med 30 procent inden 2030.
FN's nye rapport, offentliggjort under COP30 i Brasilien, konkluderer, at metanudledningerne stadig stiger, dog mindre end uden aftalen.
Professor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet siger, at metankoncentrationerne er meget høje og ikke er målt tilsvarende i 800.000 år.
Lektor Jesper Riis Christiansen fra Københavns Universitet siger, at politikkerne begynder at blive implementeret, men at løsningerne ikke er i fuld skala.
Ifølge Jesper Riis Christiansen er landbrug og affald de to største menneskeskabte metankilder.
USA er en af de største metanudledere fra olie- og gasudvinding, blandt andet på grund af skifergas.
EU har indført regler, der påkræver europæiske virksomheder at reducere metanudledninger og stiller krav til importeret gas.
Parisaftalen fastsætter et mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader og stræbe efter 1,5 grader.

FN-rapport om metanudledninger offentliggjort på COP30

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Navn

Type

Parti

Vægt

Fremstilling

Sebastian Mernild · Syddansk Universitet

Ekspert eller forsker

–

Citeret

Jesper Riis Christiansen · Københavns Universitet

Ekspert eller forsker

–

Hovedkilde

FN · Forenede Nationer

Myndighed

–

Refereret

EU · Den Europæiske Union

Myndighed

–

Refereret

Fakta i artiklen

Metan har en opvarmningseffekt, der er omkring 80 gange kraftigere end CO2 over en 20-årig periode.

Metan vurderes at stå for omkring en tredjedel af den globale opvarmning.

På COP26 i Glasgow i 2021 blev verdens ledere enige om at reducere metanudledningerne med 30 procent inden 2030.

FN's nye rapport, offentliggjort under COP30 i Brasilien, konkluderer, at metanudledningerne stadig stiger, dog mindre end uden aftalen.

Professor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet siger, at metankoncentrationerne er meget høje og ikke er målt tilsvarende i 800.000 år.

Lektor Jesper Riis Christiansen fra Københavns Universitet siger, at politikkerne begynder at blive implementeret, men at løsningerne ikke er i fuld skala.

Ifølge Jesper Riis Christiansen er landbrug og affald de to største menneskeskabte metankilder.

USA er en af de største metanudledere fra olie- og gasudvinding, blandt andet på grund af skifergas.

EU har indført regler, der påkræver europæiske virksomheder at reducere metanudledninger og stiller krav til importeret gas.

Parisaftalen fastsætter et mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader og stræbe efter 1,5 grader.