Et år efter folketingsvalget 2019: coronakrisen og regeringens situation | Pressetjek
Et år efter folketingsvalget 2019: coronakrisen og regeringens situation
DR's politiske analytiker Jens Ringberg gør status over dansk politik et år efter folketingsvalget 5. juni 2019. Artiklen beskriver, hvordan coronakrisen fra marts 2020 satte dagsordenen og gav Socialdemokratiet og Mette Frederiksen fremgang i meningsmålingerne, mens Venstre og Dansk Folkeparti står svagt. Den peger på, at regeringen sidder solidt, men kan få svært ved at få sin politik igennem, blandt andet om tidlig pension, hvor et flertal skal findes hos Dansk Folkeparti.
Analysen er en bred status over dansk politik et år efter valget og beskriver både regeringens styrke og dens udfordringer med at få politik igennem. Både Socialdemokratiet og Venstre/Dansk Folkeparti får kritik og ros af journalisten, og der er ingen systematisk skævhed i kildevalg eller ordvalg. Derfor ingen politisk hældning.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Mediets egen afdækning0 gyldige tegn
Vurderinger af partier
Ros og kritik fra nogen anden end partiet selv.
Socialdemokratiet · rosRegeringen sidder bundsolidt på sin regeringsmagt— journalistenJournalistens egne ord
Socialdemokratiet · kritikrisikerer bøvl med at få dele af sin politik igennem— journalistenJournalistens egne ord
Venstre · kritikendte Venstre i sommeren 2019 i en lang intern borgerkrig— journalistenJournalistens egne ord
Venstre · kritikDertil står det borgerlige Danmark for svagt i meningsmålingerne. Dertil står det borgerlige Danmark for splittet.— journalistenJournalistens egne ord
Dansk Folkeparti · kritikreducerede Dansk Folkeparti fra at være et stort parti til en skygge af sig selv
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Dansk Folkeparti · kritikEt parti, der kom stærkt svækket ud af valget i juni 2019 og står endnu svagere i målingerne et år senere.— journalistenJournalistens egne ord
Radikale Venstre · kritikSærligt de radikale er krigeriske— journalistenJournalistens egne ord
Radikale Venstre · kritikregeringen oplever generelt de radikale som besværlige— journalistenJournalistens egne ord
· SF – Socialistisk Folkeparti
parti med landsmøde i Kolding
parti med landsmøde i Kolding
Omtalt
0neutral
Dansk Folkeparti · Dansk Folkepartiparti
parti
Omtalt
−1negativ
Venstre · Venstreparti
parti
Omtalt
−1negativ
Lars Løkke Rasmussen · Moderaterneforhenværende statsminister og formand for Venstre
forhenværende statsminister og formand for Venstre
Omtalt
−1negativ
Kristian Jensen · Venstrenæstformand for Venstre
næstformand for Venstre
Omtalt
0neutral
Jakob Ellemann-Jensen · Venstreformand for Venstre
formand for Venstre
Omtalt
−1negativ
Morten Østergaard · Radikale Venstrepolitisk leder for Radikale Venstre
politisk leder for Radikale Venstre
Omtalt
0neutral
Radikale Venstre · Radikale Venstrestøtteparti
støtteparti
Omtalt
0neutral
Kaare Dybvad Bek · Socialdemokratietboligminister
boligminister
Omtalt
+1positiv
Arne Juhlcase-person for tidlig pension
case-person for tidlig pension
Omtalt
0neutral
Ved valget i 2019 fik Venstre 23,4 procent af stemmerne under Lars Løkke Rasmussen.
I sommeren 2019 trak både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen sig fra deres poster i Venstre efter et hovedbestyrelsesmøde i Brejning; Jakob Ellemann-Jensen blev ny formand.
Kort før jul 2019 blev næsten hele Folketinget enig om en klimalov.
Regeringens udspil om tidlig pension ventes fremsat efter sommerferien 2020, og flertallet skal findes hos Dansk Folkeparti.