Fire politikere forklarer den nye samtykkebaserede voldtægtslov | Pressetjek
Fire politikere forklarer den nye samtykkebaserede voldtægtslov
DR har bedt fire politikere fra aftalepartierne bag den kommende samtykkebaserede voldtægtslov forklare, hvordan loven skal forstås. Politikerne svarer på spørgsmål om bevisbyrde, bevistema, "nydende lyde" og kontrakter. Alle understreger, at der ikke er tale om omvendt bevisbyrde.
Artiklen er et nøgternt spørgsmål-svar-format, hvor fire politikere fra aftalepartierne citeres side om side om de samme spørgsmål. Der er ingen journalistiske vurderende ord, og ingen af politikerne fremstilles bedre eller dårligere end de andre. At oppositionspartier og kritiske eksperter ikke optræder, trækker ikke i en bestemt fløjretning, da alle de citerede partier er røde.
Balance: Overvejende balanceretVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Regering eller minister0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Kristian Hegaard · Radikale Venstreretsordfører
retsordfører
Citeret
0neutral
Karina Lorentzen · SF – Socialistisk Folkepartiretsordfører
retsordfører
Citeret
0neutral
Jeppe Bruus · Socialdemokratietretsordfører
retsordfører
Citeret
0neutral
Rosa Lund · Enhedslistenretsordfører
retsordfører
Citeret
0neutral
Karina Lorentzen (SF) siger, at der ikke er omvendt bevisbyrde, men at vægten flyttes til, om der forelå samtykke.
Jeppe Bruus (Socialdemokratiet) siger, at bevisbyrden er den samme som hidtil, men at bevistemaet flyttes.
Rosa Lund (Enhedslisten) siger, at det fremover skal bevises, at den sigtede ikke gjorde nok for at sikre sig samtykke.
Politikerne afviser, at man skal skrive under på en kontrakt inden sex.
Politikerne erkender, at voldtægtssager også fremover vil kunne være påstand mod påstand, når der kun er to parter.
DR har stillet spørgsmålene på baggrund af spørgsmål fra læserne.
De fire partier er Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten.