DR31. maj 2024EU-valg 2024Monica Jørgensen, Jesper Knudsen, Ole Ørskov, Jakob Ussing

Flere danske EU-kandidater vil gøre energifællesskaber mere rentable

Artiklen handler om EU's sats på energifællesskaber, hvor borgere og virksomheder deler grøn strøm, men hvor Danmark ifølge en DTU-professor halter bagefter på grund af regler som elafgiften. Flere danske EU-kandidater vil gøre energifællesskaber mere rentable, mens DF's Anders Vistisen og klima- og energiminister Lars Aagaard (M) understreger, at fællesskaberne også skal betale til det kollektive elnet.

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Dommen

Sikkerhed: Høj

Ingen hældning

−5 gavner venstrefløjen0gavner højrefløjen +5

Artiklen refererer nøgternt en EU-sats og en dansk implementeringsudfordring og giver både professor, minister og kandidater fra flere partier plads. Der er ingen konkurrerende dansk partipolitisk strid, og hverken rubrik eller journalistens egne formuleringer tager side. Derfor ingen indikatorer og ingen hældning.

Balance: Balanceret0 gyldige tegnVinkel: NyhedsreferatDagsorden: Mediets egen afdækning

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Henrik Madsen · Danmarks Tekniske Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Lars Aagaard · Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Minister eller regering	Moderaterne	Citeret
Energifællesskaber Danmark · Energifællesskaber Danmark	Interesseorganisation	–	Refereret
Joachim Sperling · Axcelfuture	Tænketank	–	Citeret
Per Clausen	Politiker	Enhedslisten	Citeret
Christel Schaldemose	Politiker	Socialdemokratiet	Citeret
Morten Løkkegaard	Politiker	Venstre	Refereret

Fakta i artiklen

EU-landene har en politisk ambition om udbygning af vedvarende energi, og energifællesskaber er et af værktøjerne.
Professor Henrik Madsen fra DTU siger, at Danmark og flere andre medlemslande tøver med at understøtte energifællesskaber, og at nationale regler står i vejen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke en konkret opgørelse over antallet af energifællesskaber i Danmark.
Minister Lars Aagaard (M) skriver, at han ikke har set præcise opgørelser, men hører fra aktørerne, at der er interesse og udvikling.
Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark anslår, at omkring 20 projekter er undervejs i Danmark.
Energistyrelsen skønner, at Danmarks elforbrug frem mod 2040 næsten fordobles.
Ifølge Fagbladet Ingeniøren viser Rambølls beregninger, at der frem mod 2040 er brug for 110 milliarder kroner til udbygning af det danske elnet.
EU har i elmarkedsdirektivet besluttet at udvide borgere og virksomheders ret til at dele energi, og det skal træde i kraft i Danmark inden for to år.
Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture, siger, at nye energifællesskaber ikke skal over-tariferes.
EU-kandidaterne Per Clausen (EL), Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Niels Flemming Hansen (K) og Kira Marie Peter-Hansen (SF) melder sig alle klar til at se på bedre vilkår for energifællesskaber.
DF's Anders Vistisen vil ikke arbejde for bedre vilkår og advarer om, at små enklaver kan slippe for at betale nettarif.

Flere danske EU-kandidater vil gøre energifællesskaber mere rentable

Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.

Læs artiklen hos DR

Aktører

Navn	Type	Parti	Vægt
Henrik Madsen · Danmarks Tekniske Universitet	Ekspert eller forsker	–	Hovedkilde
Lars Aagaard · Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Minister eller regering	Moderaterne	Citeret
Energifællesskaber Danmark · Energifællesskaber Danmark	Interesseorganisation	–	Refereret
Joachim Sperling · Axcelfuture	Tænketank	–	Citeret
Per Clausen	Politiker	Enhedslisten	Citeret
Christel Schaldemose	Politiker	Socialdemokratiet	Citeret
Morten Løkkegaard	Politiker	Venstre	Refereret

Fakta i artiklen

EU-landene har en politisk ambition om udbygning af vedvarende energi, og energifællesskaber er et af værktøjerne.

Professor Henrik Madsen fra DTU siger, at Danmark og flere andre medlemslande tøver med at understøtte energifællesskaber, og at nationale regler står i vejen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke en konkret opgørelse over antallet af energifællesskaber i Danmark.

Minister Lars Aagaard (M) skriver, at han ikke har set præcise opgørelser, men hører fra aktørerne, at der er interesse og udvikling.

Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark anslår, at omkring 20 projekter er undervejs i Danmark.

Energistyrelsen skønner, at Danmarks elforbrug frem mod 2040 næsten fordobles.

Ifølge Fagbladet Ingeniøren viser Rambølls beregninger, at der frem mod 2040 er brug for 110 milliarder kroner til udbygning af det danske elnet.

EU har i elmarkedsdirektivet besluttet at udvide borgere og virksomheders ret til at dele energi, og det skal træde i kraft i Danmark inden for to år.

Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture, siger, at nye energifællesskaber ikke skal over-tariferes.

EU-kandidaterne Per Clausen (EL), Christel Schaldemose (S), Morten Løkkegaard (V), Niels Flemming Hansen (K) og Kira Marie Peter-Hansen (SF) melder sig alle klar til at se på bedre vilkår for energifællesskaber.

DF's Anders Vistisen vil ikke arbejde for bedre vilkår og advarer om, at små enklaver kan slippe for at betale nettarif.