2,1 procent af voksne danskere tager ADHD-medicin | Pressetjek
2,1 procent af voksne danskere tager ADHD-medicin
Antallet af voksne danskere på ADHD-medicin er steget kraftigt de seneste år, og professor i klinisk psykiatri Julie Nordgaard mener, at udviklingen bør undersøges nærmere, da langtidsbivirkningerne er dårligt belyst. ADHD-foreningens direktør Camilla Ganzhorn advarer mod, at debatten stigmatiserer dem med diagnosen, og efterlyser andre tilbud end medicin.
Artiklen refererer en faglig debat om stigningen i ADHD-medicin med både psykiatere, der vil undersøge udviklingen, og ADHD-foreningen, der advarer mod stigmatisering. Der er ingen dansk partipolitisk strid og ingen journalistiske valg, der peger på en fløj.
Balance: BalanceretVinkel: Risiko og trusselDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Julie Nordgaardprofessor i klinisk psykiatri på Københavns Universitet og ledende overlæge og forskningsleder i psykiatrien i Roskilde
professor i klinisk psykiatri på Københavns Universitet og ledende overlæge og forskningsleder i psykiatrien i Roskilde
Hovedkilde
0neutral
Per Hove Thomsenprofessor i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet
professor i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet
Citeret
0neutral
Camilla Ganzhorndirektør i ADHD-foreningen
direktør i ADHD-foreningen
Hovedkilde
0neutral
ADHD-medicin som methylphenidat og lisdexamfetamin er amfetaminlignende stoffer, der påvirker signalstoffer som dopamin.
Julie Nordgaard siger, at bivirkningerne ved længere tids brug kun i ringe grad er undersøgt.
Camilla Ganzhorn er direktør i ADHD-foreningen og efterlyser psykoedukation og mestringslære til ADHD-ramte.
Camilla Ganzhorn siger, at en psykiatrisk diagnose og en recept på medicin stort set er den eneste hjælp, samfundet tilbyder ADHD-ramte.