Forskere og organisationer kritiserer, at græsmarker næsten er fraværende i aftalen om et Grønt Danmark

Aktører

Fakta i artiklen

• Den grønne trepart indgik 24. juni 2024 en aftale om omlægning af dansk landbrug og arealer.
• Aftalen afsætter 40 milliarder kroner til at omlægge mere end 15 procent af landbrugsjorden, svarende til 390.000 hektar.
• Professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet mener, at græs er et hurtigere og billigere virkemiddel mod kvælstofudvaskning end skovrejsning og vådlægning.
• En rapport fra Uffe Jørgensen og kolleger viser, at Limfjorden kan opfylde EU's vandmiljøkrav, hvis en tredjedel til en fjerdedel af landbrugsjorden omkring fjorden lægges om til vedvarende græs.
• Landmand Lars Kristensen, næstformand i landboforeningen Fjordland, vil hellere så græs end braklægge marker og frygter tab af arbejdspladser ved brak.
• Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening mener, at græs er et relativt billigt virkemiddel, der kan få pengene til at strække længere.
• Klimadirektør Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer skriver, at græs er et vigtigt værktøj, og at der allerede er sat gang i proteinproduktion fra græs.
• Tavs Nyord fra Concito forventer, at landmænd især i Jylland vil blive mødt med krav om mere græsdyrkning.