Artiklen handler om forsvarsforbeholdet op til folkeafstemningen 1. juni 2022, fortalt gennem softwarevirksomheden Bruhn NewTech, der ifølge direktør Erik Ellinghaus har mistet et EU-forsvarssamarbejde, fordi Danmark står uden for forsvarsforbeholdet. Dansk Industri anbefaler at afskaffe forbeholdet, og artiklen forklarer, at private virksomheder godt kan deltage i EU-projekter, og at danske virksomheder fik 50 millioner kroner til forsvarsprojekter i 2019 og 2020.
Titel og resumé er skrevet af Pressetjek. Den oprindelige rubrik står hos DR.
Læs artiklen hos DRDommen
Sikkerhed: MellemArtiklen lader udelukkende Dansk Industri og en dansk forsvarsvirksomhed argumentere for at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens ingen modstander af afskaffelsen kommer til orde. Den bringer ganske vist oplysningen om, at private virksomheder kan deltage i EU-projekter, men den samlede vinkel er, at forbeholdet koster danske virksomheder ordrer. Dermed får den ene side af folkeafstemningsspørgsmålet klart bedre vilkår end den anden.
Synspunkter fra tilhængere af forsvarsforbeholdet eller partier, der anbefaler et nej
“Artiklen bringer kun erhvervslivets og Dansk Industris synspunkt for at afskaffe forbeholdet; ingen modstandere af afskaffelsen eller tilhængere af forbeholdet udtaler sig”
Kun den ene side af folkeafstemningsspørgsmålet får plads og sidste ord
| Navn | Type | Parti | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|---|
| Erik Ellinghaus · Bruhn NewTech | Erhverv | – | Hovedkilde | 0 |
| Bruhn NewTech · Bruhn NewTech | Erhverv | – | Omtalt | 0 |
| Joachim Finkielman · Dansk Industri | Interesseorganisation | – | Citeret | 0 |
| Dansk Industri · Dansk Industri | Interesseorganisation | – | Refereret | 0 |
| Forsvarsministeriet · Forsvarsministeriet | Myndighed | – | Refereret | 0 |