Portræt af fem kvindelige forskere der aldrig fik anerkendelse | Pressetjek
Portræt af fem kvindelige forskere der aldrig fik anerkendelse
Artiklen portrætterer fem kvindelige forskere, der gjorde vigtige videnskabelige opdagelser, men aldrig fik anerkendelse for dem. Den fortæller også om kvinders historiske adgang til universiteter og om, at kun 23 procent af professorerne i Danmark er kvinder. Artiklen er bragt i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et historisk portræt af kvindelige forskere og indeholder ingen dansk partipolitisk strid. Der er ingen indikatorer på politisk slagside, og emnet har ingen fløj i sig selv.
Balance: Ikke relevantVinkel: Menneskelig interesseDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Jocelyn Bell Burnellastronom og ph.d.-studerende ved Cambridge University
astronom og ph.d.-studerende ved Cambridge University
Omtalt
+1positiv
Marie Hammerzoolog
zoolog
Omtalt
+1positiv
Kristian Hvidtfelt Nielsenlektor i naturvidenskabens historie
lektor i naturvidenskabens historie
Citeret
0neutral
Rosalind Franklinkemiker og forsker ved Kings College
kemiker og forsker ved Kings College
Omtalt
+1positiv
Maurice Wilkinsforskningsleder ved Kings College
forskningsleder ved Kings College
Omtalt
−1negativ
James Watsonforsker ved Cambridge University
forsker ved Cambridge University
Omtalt
−1negativ
Francis Crickforsker ved Cambridge University
forsker ved Cambridge University
Omtalt
−1negativ
Lise Meitnerfysiker
fysiker
Omtalt
+1positiv
Otto Hahnkemiker
kemiker
Omtalt
−1negativ
Esther Lederbergmikrobiolog
mikrobiolog
Omtalt
+1positiv
Joshua Lederbergmikrobiolog
mikrobiolog
Omtalt
−1negativ
Bente Rosenbeckprofessor emerita
professor emerita
Refereret
0neutral
Marie Hammer blev kandidat i zoologi i 1932, opdagede omkring 1000 nye arter og 150 nye slægter af mosmider, men blev aldrig ansat på et universitet.
Rosalind Franklin tog 'foto 51' af DNA, som kolleger viste til James Watson og Francis Crick, der fik nobelprisen i 1962.
Lise Meitner beregnede uranfission for Otto Hahn i 1938, men blev ikke nævnt, da han fik nobelprisen i 1944.
Esther Lederberg opdagede lambda-bacteriofagen i 1951 og udviklede Lederberg-metoden, men hendes mand Joshua Lederberg fik nobelprisen i 1958.
Kun 23 procent af professorerne i Danmark er kvinder, og kun 25 af 710 uddelte nobelpriser er gået til kvinder.
Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, siger, at Marie Hammer bidrog mere til videnskaben end mange af sine mandlige kolleger uden at blive ansat.