Slutpunktum i beskeder opfattes som surt af især unge | Pressetjek
Slutpunktum i beskeder opfattes som surt af især unge
Artiklen handler om, at slutpunktum i beskeder og på sociale medier af mange – især yngre danskere – opfattes som surt eller hårdt. Sprogforskere fra Dansk Sprognævn forklarer, at punktummet har fået en ny betydning, og at elever samtidig har sværere ved at sætte punktum korrekt. Artiklen tager udgangspunkt i en Twitter-diskussion og journalistens egne erfaringer med emojis i mails.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et sprogligt/teknologisk featurestof uden dansk partipolitisk strid. Kilderne er forskere og en tv-vært, og der er ingen journalistiske valg, der peger på en politisk fløj.
Balance: Ikke relevantVinkel: Menneskelig interesseDagsorden: Et andet medie0 gyldige tegn
Aktører
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
Navn
Rolle
Vægt
Fremstilling
Jeppe Kyhne Knudsenjournalist på dr.dk
journalist på dr.dk
Refereret
0neutral
Abdel Aziz Mahmoudvært på TV2-programmet 'Go' aften Danmark'
vært på TV2-programmet 'Go' aften Danmark'
Citeret
0neutral
Marianne Rathjeseniorforsker ved Dansk Sprognævn
seniorforsker ved Dansk Sprognævn
Hovedkilde
0neutral
Eva Skafte Jensenseniorforsker ved Dansk Sprognævn
seniorforsker ved Dansk Sprognævn
Hovedkilde
0neutral
I en undersøgelse svarede 70,5 procent af 275 adspurgte folkeskolelærere og 88,8 procent af 267 gymnasielærere, at eleverne havde flere problemer med at sætte punktum.
Punktummet stammer ifølge faktaboksen fra før vikingetiden, hvor tre prikker markerede sætningsslut, og i 1624 blev det inkluderet i de første officielle regler for tegnsætning på dansk.
Både Marianne Rathje og Eva Skafte Jensen vurderer, at punktummet ikke forsvinder, men at det vil forsvinde fra mere uformelle tekster og fortsat være en del af retskrivningen.