Artiklen refererer en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor 800 forsøgspersoner blev præsenteret for klimamærker på madvarer. Undersøgelsen viser, at både forbrugere med og uden interesse for CO2-aftryk valgte mere klimavenlige produkter, når der var klimamærker. Forskere og Dansk Erhverv drøfter, hvordan et klimamærke kan indrettes, og peger på enkle modeller som trafiklys.
Artiklen indeholder ingen dansk partipolitisk strid og får derfor ingen score.
Artiklen er et nøgternt referat af en forskningsundersøgelse om klimamærkers effekt på forbrugervalg. Både forskere og Dansk Erhverv kommer til orde, og der er ingen dansk partipolitisk strid eller skæv kildevalg. Der er derfor ingen politisk hældning.
Hvem der optræder, og hvordan de fremstilles: fra −2 (meget negativt) til +2 (meget positivt). Prikken ved navnet viser fløjen, firkanten en organisations placering i debatten (skraveret = svag).
| Navn | Rolle | Vægt | Fremstilling |
|---|---|---|---|
| Jonas Nordströmforsker bag undersøgelsen | forsker bag undersøgelsen | Hovedkilde | 0neutral |
| John Thøgersenprofessor, forsker i miljømærkning af fødevarer | professor, forsker i miljømærkning af fødevarer | Citeret | 0neutral |
| Jeppe Rønnebæk Kongsbak |
| chefkonsulent |
| Citeret |
| 0neutral |
| Tescobritisk butikskæde | britisk butikskæde | Omtalt | 0neutral |
Dommen er en sprogmodels læsning med faste regler, og den kan tage fejl. Se de kendte begrænsninger.